Om militærbutikken:
- Bag Militærbutikken står parret Amanda og Anders.
- Militærbutikken ligger i Hulen, Nørager på Djursland.
- Sammenlagt har Amanda og Anders mange års erfaring inden for handel.
- Militærbutikken specialiserer sig i originalt ubrugt og brugt grej fra militæret, civilforsvaret og beredskabsstyrelsen fra Danmark og resten af verden.
Sammenlagt har Amanda og Anders en hel del erfaring. Og selvom det ikke startede med militærting, er det lidt efter lidt blevet sådan i løbet af den tid, som de har drevet forretning sammen.
Amanda havde gået med en webshop i tankerne i lang tid. Og da der var flere og flere, der spurgte efter en webshop, virkede det meget naturligt at starte det op. På det tidspunkt solgte og sendte de mere og mere over Facebook, og behovet for at have en webshop blev større og større.
“Erhvervshjemmesider er helt nede på jorden, super rare at snakke med, og så kan de tilbyde en pakkeløsning, så man er dækket ind på alle områder”
– Amanda Thomassen, indehaver af Militærbutikken
Målrettet online markedsføring satte fut i omsætningen
Udover at lave selve webshoppen for Militærbutikken, hjalp vi dem også med at udvikle og implementere en målrettet online markedsføringsløsning. Og ved hjælp af denne løsning formåede de at skabe mere salg – både hos nuværende, forhenværende og helt nye kunder.
Her valgte vi at satse på Facebookannoncering:
- målrettet nye kunder, der aldrig nogensinde har købt hos Militærbutikken
- besøgende, som havde efterladt varer i indkøbskurven
- besøgende, som har besøgt webshoppen og kigget på et produkt, uden at lægge det i kurven
I forhold til annoncering af nye kunder, er Militærbutikkens investering kommet 5,20 gange igen.
Og det kan godt være, du synes, det virker lavt – men tænk så lige på, at det er kunder, der alene ved brug af Facebook er blevet flyttet fra slet ikke at kende til Militærbuttiken til at blive købere – der kommer til at købe igen.
I forhold til retargeting har Militærbutikken gennemsnitligt fået deres penge 18,04 gange igen – vel at mærke på kunder, som ellers havde forladt siden/kurven uden at købe.
Herudover er der i forbindelse med opsætning af målrettet markedsføring sket en hel del, når det kommer til at skabe loyale kunder. Livstidsværdien for kunder er nemlig over bare 2 uger med målrettet annoncering steget med mere end 50%.
På bare ét år havde de øget deres omsætning med 65%
Og hvad betyder det så egentlig?
Med en investering på bare 1.500 kroner fik Militærbutikken i løbet af en lille måned deres penge igen 12,62 gange.
Det betyder, at Militærbutikken ved hjælp af deres nye webshop samt opsætning af annoncer har øget deres omsætning med 65 % på bare ét år, fra de søsatte deres webshop.
Amanda og Anders er altså startet helt fra bunden med deres nye webshop. Ingen af dem havde nogen form for erfaring med e-handel. På trods af det har de via vores samarbejde formået at skabe et velkendt brand – og en omsætning, de fleste må tage hatten af for.
Militærbutikken havde ingen e-handelserfaring
Militærbutikken vidste én ting: Det var på høje tid, at de fik en webshop til deres butik. Problemet var bare, at hverken Anders eller Amanda havde den helt store erfaring ud i e-handel.
“Behovet var der. Vi kunne mærke en stigende interesse. Jeg har altid godt kunne tænke mig en webshop, men jeg har aldrig rigtig vidst, hvad vi skulle sælge”
– Amanda Thomassen, indehaver af Militærbutikken
Al begyndelse er svær, og det kan virke udfordrende at skulle kaste sig hovedkulds ud i det ukendte. Det var blandt andet en af de indvendinger, der havde holdt Amanda og Anders tilbage fra at få lavet en webshop. Den største udfordring for de to var da også spørgsmålet om, hvor pokker man skulle starte henne.
“Når man ikke selv har nogle tekniske færdigheder, kan det virke uoverskueligt”
– Amanda Thomassen, indehaver af Militærbutikken
Så hvor starter man lige henne? Amanda gjorde, som langt de fleste: Hun begyndte at google lidt om webshops og udvikling af hjemmesider. Og her dukkede vi hos Erhvervshjemmesider.dk heldigvis op i hendes søgning.
“Jeg kontaktede ErhvervsHjemmesider som nummer to, hvor jeg skrev til dem hvordan og hvorledes. Og så blev vi hurtigt ringet op. Og så virkede det som det rigtige valg. De var helt nede på jorden og til at snakke med. Deres hjemmeside var meget gennemskuelig, og hos de andre kunne man ikke rigtig få nogle priser”
– Amanda Thomassen, indehaver af Militærbutikken
Vi tog en kort introducerende samtale, og som Amanda siger det – så føltes det som det rigtige valg for dem. På vores side var det overskueligt og gennemsigtigt, og det var til at gennemskue, hvad vi tilbød, og hvor meget det kostede.
Herefter fulgte flere samtaler med både rådgiver og designer, og en måneds tid senere var webshoppen klar til at gå i luften.
“Vi fik masser af rådgivning, og vi havde en del samtaler over telefonen om, hvordan det hele skulle se ud. Det var faktisk også meget rart at de [ErhvervsHjemmesider] tog styringen lidt, og de kom med en masse gode idéer. På den måde fik vi det hele til at fungere”
– Amanda Thomassen, indehaver af Militærbutikken
Vi har lavet mere end 1.100 hjemmesider og webshops, og vi har derfor stor og bred erfaring med at forstå og virkeliggøre vores kunders visioner. Derfor er vi også altid klar til at rådgive og komme med gode råd og idéer til, hvordan en webshop kan opbygges.
I dag kan Militærbutikken nå et bredere publikum
For det første ville Amanda gerne have en webshop, fordi hun selv gerne ville. For det andet var det næsten blevet en nødvendighed – for efterspørgslen var der. De kunne mærke en stigende interesse, og så var det oplagt at kaste sig ud i det.
Den største fordel for Amanda og Anders har derfor også været, at de nu kan nå et meget bredere publikum. Og det er særligt smart, når man driver nichebutik som de to gør – for der kan være et stort klientel i en helt anden ende af landet, som både er købevillige og købeparate.
“Den største fordel er, at vi kan nå et meget bredere publikum rundt i hele landet. Vi ligger jo ude på Djursland, så der er mange, der synes, det er langt væk. Vi har eksempelvis et stort segment i København, som nu meget nemmere kan få fat i vores produkter”
– Amanda Thomassen, indehaver af Militærbutikken
Vi ved præcis, hvordan vi skaber værdi for vores kunder
Vi ved, hvilke knapper vi skal trykke på, for at skabe værdi for dig. Vores primære mål er nemlig altid at skabe en løsning for vores kunder, som de for det første er glade for, og som kan skabe værdi for deres forretning.
Vil du gerne høre mere om, hvad vi kan gøre for dig?
Så er du altid velkommen til at kontakte os og høre mere om at få lavet en webshopløsning eller markedsføring.